”phony birds and faces spread division everywhere
thought we’d all come together - thought we’d give and share”
lost in fiction - 2020
Albummet ”lost in fiction”, som udkommer 18. september 2020, er noget af det absolut bedste Johannes Andersen har præsteret; både som sangskriver og performer. Albummet består af en perlerække af unikke kompositioner, som hver især kan stå alene, men som også tilsammen danner et stærkt og samlet udtryk.
Hvis man, som lytter, rejser på tomlen, bliver man i albummets første nummer ”Drive” taget op og ført med på en rejse gennem et varieret landskab af statements og oplevelser af, hvad det vil sige at være menneske i dag. Rejsen fører meget passende lytteren i retning af havet, hvor albummet afsluttes med nummeret ”Black Pearl Chaser”, som indeholder små musikalske ekkoer fra tiden med gruppen ”The Shout”.
Peter Dombernowsky (Michael Falch, Isobel Campbell & Mark Lanegan, Giant Sand) spiller trommer og percussion på alle sange og har produceret og mixet albummet sammen med Johannes. Nikolaj Heyman (Giant Sand, Desoto Caucus, Klondyke) spiller bas på alle numre samt elguitar på ”The Ambulance” og mandolin på ”Rice and Beans”. På det sidstnævnte nummer synger Lene Nørgaard (Zap Mama, Mek Pek) kor/duet med Johannes. Johannes synger og spiller alt andet på albummet; lead vokal, kor, western guitar, spansk guitar, elguitar, mandolin, ukulele-guitar, dobro, mundharpe samt alle keyboards.